Billedtid

Et træ på AUBs campus og Middelhavet i baggrunden

Jeg har været nede hos fotohandleren på hjørnet og hente mine billeder fra de første uger. Det tog et par dage, før jeg fandt ud af, hvor man kunne købe film, så jeg har beklageligvis ingen billeder fra udflugten over Mount Lebanon til Anjaar. Jeg har endnu ikke fundet et sted, hvor man kan købe engangskameraer, så dem har jeg måttet importere fra Danmark. Der er altså i hvert fald ét punkt, hvor Libanon er håbløst moderne.

Indgangen til NEST fra Sourati Street

Skolen er en 8 (eller 9?) etager høj betonklods - og minus 3 etager nedad, måske flere. I bunden er undervisningslokalerne, biblioteket, administrationen, cafeteriaet og dagligstuen. På tredje sal bor de unge mænd, på fjerde sal de unge kvinder. Jeg har endnu til gode at vide, hvad der er på resten af etagerne bortset fra lejligheder til underviserne. I kælderen er der et stort auditorium og en sportshal og et beskyttelsesrum.

Udsigten fra min balkon

Hele døgnet rundt kan jeg høre larmen fra gaden. Om dagen bygger importerede arbejdere på Beiruts betonfremtid, og om natten kører seje fyre forbi på motorcykel, uden hjelm. Det gik op for mig for et par dage siden, at jeg i mine fire år med kørekort endnu ikke har brugt båthornet, men jeg ved nu, at havde jeg været libaneser, havde sagen været en anden. De har lært det.

Lige uden for NEST er et lille skur med køjer og uden for det et lille soldaterhus. Her sidder der døgnet rundt en doven soldat med sit gevær og holder øje. Lige bagved bygningen til venstre bor nemlig en dommer fra det internationale tribunal, som behandler mordet på Rafik Hariri. Den militante tilstedeværelse er underlig, og det er mærkeligt at se en person med våben sidde og kede sig på den gennemdovne måde, som er normen her, men de gør vist kvarteret mere sikkert på en eller anden måde. Jeg ville fotografere det, hvis jeg måtte.

Løbebanen på AUB

American University of Beirut ligger lige om hjørnet. At gå ind på deres campus er at komme ind i en anden verden. Det er meget meget flot - og det er pumpet fuldt af amerikanske penge. Jeg er glad for at være ude i det rigtige, beskidte Beirut, men jeg er også glad for at kunne løbe rundt på AUBs løbebane med udsigt over Middelhavet. Om aftenen, når det er koldt nok til at løbe, er banen mest af alt fyldt med familier og midaldrende mennesker i træningstøj, der afslappet traver afsted på banen og snakker med deres vandflasker i hånden. Vi er kun få, der løber. Der er snart Beirut Marathon, og i modsætning til i København er det en altomfavnende folkefest. På den samme dag er der alle mulige distancer, og alle er med i det tempo, de kan. Også kvinder med deres klapvogne. Og alle de andre.

Cornichen

Langs med vandet 7 minutter fra skolen er Cornichen, den lange boardwalk langs med vandet. Fredag og lørdag aften er der fuldt af kærestepar, familier med børn og unge løver, der promenerer og kommer med tilråb. Der bliver solgt candyfloss og frugt og brød fra små vogne. På andre dage er det det samme, bare med lidt færre mennesker. Der er mænd, der fisker og springer i vandet fra klipperne, men dem fangede jeg desværre ingen af.