Rejsetips til Libanon

En bus.

TRANSPORT

Nogle vil sige, at der ikke er så god offentlig transport i Libanon, men det er alligevel ret nemt at komme rundt. Alle ”offentlige” biler og busser har røde nummerplader, så de er nemme at kende. I Beirut kan man tage en almindelig taxi (for det meste omkring 10.000 pund, 40 kr) og komme direkte til ens destination, eller man kan tage en service-taxi, som ikke kører en direkte til stedet og gerne tager andre op på vejen, og som så kun koster 2000 pund, 8 kroner, per person. Stop en taxi (de når for det meste at dytte af dig, før du overhovedet har set dem) og spørg fx ”Servis Hamra?” Nogle gange vil de have dobbelt servicetakst, hvis det er langt, og nogle gange gider de ikke lige køre til det kvarter, du skal til, og så spørger du bare den næste.

Der er nogle få nogenlunde faste busruter rundt i Beirut, som man kan få et kort over på turistkontoret på Hamra St. Derudover kører der busser til hele resten af Libanon fra Kola (mod syd) og Dora (mod nord).

Det koster omkring 15000 pund (60 kroner) at komme fra eller til Rafik Hariri airport.

MAD

Libanon har masser af dejlig mad, og det mest libanesiske er et måltid bestående af en masse mezze, som man deler, en kødret herefter og en masse arak (den osmanniske anislikør, som man blander med vand). Beirut har meget street food at byde på, bl.a. manakish (manoush i ental), som er brød med fyld. En klassisk libanesisk morgenmad er en manoush med za'atar og ost (manoush bil zatar w chibne), og det skal man ikke snyde sig selv for.

BEIRUT

HAMRA

Cafe Younes

Al Arz Street (over for American University Hospital)

Laver rigtig god kaffe og er meget venlige. Har kæmpe stykker kage. Man kan sidde der hele dagen med sin computer eller sine bøger. Der er altid mange studerende fra AUB, der sidder og læser ved det store fællesbord ovenpå, og omkring klokken 13-14 er der fyldt med læger og sygeplejersker fra AUH. Åbent fra tidlig morgen til sen aften.

Bread Republic

Lille stræde ved Hamra Street, nær Max-tøjbutikken

Har både café og brødudsalg. Kom når det er godt vejr og man kan sidde udenfor, for indenfor er der en lidt dyster barstemning, som ikke helt yder den gode mad retfærdighed. Serverer alle måltider og gør det godt, men det er ikke det billigste sted. En blanding af traditionel libanesisk mad og Brooklyn. Virkeligt godt surdejsbrød og en masse lækre kager – cheesecaken er et must. Venlig betjening, også.

Fillipinsk piratkaraokebar

Tag vejen op fra Hamra Street ved Cafe Costa. Når du står i et kryds, hvor du kan se en benzintank på hver side, skal du gå lige frem til et pharmacy. Gå derind – karaokebaren ligger i baglokalet.

Skal måske egentligt bare opleves. Jeg ved ikke, hvornår de har åbent.

Dar Cafe and Bookshop

Drej til venstre for enden af Souraty Street, forbi en benzintank. Hold øje med et lille skilt ind ad et lille stræde til venstre – der ligger Dar.

Meget meget hyggelig café. Har god mad, særligt når man er blevet lidt træt af det libanesiske køkken – quinoasalat etc. Man kan også komme der og drikke en øl om aftenen, eller man kan købe en bog i det lille bogudsalg.

Barbar

Fra Hamra St., drej op ad vejen på den modsatte side fra Domtex.

Her er helt proppet på søndag eftermiddag, for alle beirutis elsker Barbar. Her får man en ægte libanesisk falafelsandwich, som købes i den separate falafelbiks rundt om hjørnet fra selve caféen, men man tager den bare med derind og spiser den. Man kan få alle mulige kødretter. Det er modellen for alle shawarmabarer på Nørrebro, bare bedre.

Hyggelig cafe, jeg har glemt navnet på

Ved Starbucks på Hamra, lad være med at gå på Starbucks, men gå i stedet for ind i hjørnet af den lille plads. Til venstre derinde ligger en hyggelig café.

Bare en hyggelig café (og så undgår man Starbucks, hvor internettet er langsomt og betjeningen tvær).

Leila

Verdun Street

Forholdsvis ny restaurant(kæde), hvor man kan få ægte libanesisk mad og slutte af med en vandpibe. Der er næsten altid mange mennesker, for maden er god og betjeningen ligeså.

Barometre

På lille gade mellem Jean d'Arc Street og Al Arz Street, og mellem Bliss Street og Souraty Street.

Gammel kommunistbar, hvor man kan få libanesisk mad, helt udmærket, inden man efter et par glas arak er klar til at danse dabke. Indimellem mængden af eurodance fra 90'erne kommer der traditionel libanesisk musik, hvor tjeneren finder en stor tromme frem og alle danser dabke, den libanesiske kædedans, som man hurtigt med lidt hjælp falder ind i. Der er meget meget hyggeligt.

Libraire Antoine

Hamra Street.

En rigtig god boghandel. De har franske, arabiske og engelske bøger. Der ligger også en i souk'en i Downtown, men den har ikke helt samme charme og heller ikke helt det samme udvalg, selv om den er større.

Libraire Orientale

Hamra Street.

Også en rigtig god boghandel.

House on Mars

Al Arz Street

En skør hippiebutik, der er stopfyldt med tekstiler. Unikumtøj, både flot og grimt, og alt muligt andet. Og så er indehaveren meget venlig og god for en snak.

Dueklipperne.

Dueklipperne / Rawcheh Rocks

Store smukke klipper i havet. Gå en tur på Cornichen, og end her. Der er en del caféer med smuk udsigt over Middelhavet, nogle dyre, nogle mindre dyre. Man kan også få en bådtur rundt om klipperne, men den er forholdsvis kort, og man skal passe på ikke at blive taget ved næsen.

AUB.

AUB's campus

Bliss Street

Man kan forsøge at ligne en studerende og bare gå ind, og hvis den ikke går, så kan man aflevere sit pas i besøgskontoret og hente det, når man har spadseret rundt derinde. Det er en rigtig amerikansk campus, og det er stort set det eneste åndehul i Beirut, hvor man kan finde lidt ro under et stort gammelt træ. Og selv om det virker vestligt, er AUB en ret essentiel del af Beiruts historie – stort set alle store bliver uddannet her.

GEMMAYZE

Saifi Urban Gardens.

Saifi Urban Gardens

Pasteur Street (ligger lidt skjult til højre for en benzintank og en dyr japansk restaurant ved navn Kobe)

Saifi Urban Gardens er et hyggeligt community, som både har hostel, arabiskundervisning og en god café. Hostellet er godt, pænt og simpelt. Caféen laver rigtig god libanesisk mad til gode priser (morgenmaden, der hører med til et ophold på hostellet, er dog noget mindre ophidsende). Engang imellem – måske en gang om ugen? – er der rigtig god traditionel livemusik (tjek evt. Cafe Em Nazihs facebookside). Der er også quiz hver onsdag. Stedet ligger lige op ad Charles Helou Avenue, den store motorvej, men generelt er støj noget man må vænne sig til i Beirut, så det er ikke så meget værre end andre steder. Det er også her, man møder alle andre europæere og amerikanere, som er taget til Beirut for at lære urban arabic – det kan man synes om, hvad man vil. Om sommeren er der rooftop bar kaldet Coup d'Etat.

Le Chef

Gouraud Street

En legendarisk Beirut-restaurant med en tjener, der meget insisterende byder ”WELCOME!” igen og igen. Hyggelig gammel bistro-stemning. Man kan få alt muligt fra det libanesiske landkøkken, og hovedretterne er for store til en person, så man må dele. Desserterne er ikke så spændende, dog.

Gouraud Street i det hele taget

Her ligger en hel masse barer.

DOWNTOWN

All Saints Church

Gemt blandt alle de høje glashuse ved Zeituna Bay/Downton. Spørg eventuelt om vej.

Anglikansk kirke, hvor der er arabisk gudstjeneste hver søndag klokken 9.30 og international gudstjeneste på engelsk hver søndag klokken 11. Den engelske er meget venlig og meget lavkirkelig og et besøg værd, også for at få en indblik i expat-delen af Beirut.

Rafik Hariri-moskéen (Al Amin mosque)

Martyrs' Square

Den store flotte moské i den gamle kampzone ved Martyrs' Square. Der er kvindetildækning til låns ved indgangen.

ASHRAFIYEH

Ashrafieyeh er det velhavende kristne kvarter. Jeg har ikke været der så meget, så jeg kender ikke rigtigt stederne, men det er helt klart en osetur værd.

Et par fredage om måneden spiller Libanons Filharmonikere gratis koncert i den katolske Saint Joseph-kirke. Der er stopfyldt, og det er en ægte folkelig oplevelse – og meget opløftende.

RESTEN AF LIBANON

Byblos / Jbeil.

BYBLOS / JBEIL

Byblos er et must. Om sommeren er det et ægte turiststed, men det tager man med i købet. Der er et kæmpe arkæologisk site med ruiner fra nærmest alle perioder, og man kan gå rundt i ruinerne på en måde, som man gjorde i Grækenland og Rom for hundrede år siden – meget få afspærringer. Havnen er smuk og gammel og det perfekte rolige sted at se solnedgangen. Bagefter kan man spise på en af de mange restauranter. Pepe's, der ligger ved havnen, er dog, trods det romantiske og tiltrækkende look, ikke pengene værd. I Byblos får du også et indtryk af en ægte gammel souk, selv om det selvfølgelig er meget turistet – men jeg vil alligevel sige, at souvenirsne i mange tilfælde er dejligt kunsthåndværk, og så er det ikke så slemt endda. Tag en bus fra Dora, det koster 2000 pund hver vej (8 kroner) og tager en times tid – bed buschaufføren sætte dig af ved centrum af Jbeil (det arabiske navn for Byblos). Når man skal tilbage, går man bare op til motorvejen, og så stopper bussen. Hver gang jeg har været der, har chaufføren insisteret på flere penge på vejen tilbage, men det koster altså kun 2000, og det skal man bare insistere på og så sige pænt farvel.

BAALBEK

Man kan enten tage bussen til Baalbek fra Kola (6000 hver vej, vistnok) eller leje en bil hos Avis (ikke så dyrt heller). Det er Hezbollahs fødeby og center for 80'ernes kidnapninger, men der er også et helt overvældende arkæologisk site med ruinerne af Heliopolis og et kæmpe Jupitertempel. Her er en helt anden stemning end i Beirut – en noget mere militant muslimsk stemning, men også den venlige gæstfrie landstemning. Turen over Mount Lebanon er smuk. Der skulle også være en gade fyldt med baklava-butikker, men den har jeg desværre ikke set med egne øjne.

Havnen i Sour.

TYRUS / SOUR

Også her er der ruiner, som jeg dog ikke har set på nært hold. Sour er en fin havneby, hvor man kan spise fisk hos Tony på havnen. Han har god kontakt til fiskerne, og så tilbereder han fiskene på restauranten ved siden af hans biks. Man kan også gå en tur gennem den palæstinensiske flygtningelejr El-Buss, som er åben, og mere som en lille landsby end grutanken om en forsumpet lejr uden dagslys.

Qadisha Valley.

QADISHA VALLEY

Dalen mod nord, hvor alle de maronitiske klostre ligger. Her kan man vandre og finde fred. Vi overnattede i Qozhaya-klostret, et maronitisk St. Antonius-kloster. Det var meget billigt for en seng i en sovesal, og så kan man deltage i messen i løbet af dagen eller have en stille stund i grottekapellet. Find en brochure et sted, og bind vandrestøvlerne.