Qadisha Valley

Vi var i Qadisha Valley på field trip forrige weekend. Det er et af must sees'ne i Libanon. Qadisha er syriakisk (aramæisk) og betyder hellig, så det er Den Hellige Dal, og det er der, alle de maronitiske klostre ligger. Jeg ved ikke hvor mange, men at den er meget hellig er helt sikkert.

Den maronitiske præst, der var vores guide (jeg har desværre glemt navnet).

Det var regnvejr hele dagen, så vi vandrede ikke i dalen, som det ellers var planen. Vi skulle have passeret en beboet eneboercelle, den colombianske maronitmunk Dario Escobar, men i stedet besøgte vi en tidligere eneboercelle. Hvem der har boet der tidligere, fik jeg aldrig helt fat i, men det var fascinerende. Den lille grotte eller hvad man skal kalde den ligger helt afsides (på billedet nedenunder i klippen til højre for Jomfru Maria, den fremtrædende klippe), men på en eller anden måde har de klaret at få sten derop/derned (alt efter hvor man står) til at bygge en væg.

Den hellige moder ved nedgangen til eneboercellen.

Indgang til eneboercellen.

Inde i eneboet (som var overraskende stort).

Udsigt fra cellen (taget af Gabrielle Worley).

Det sidste, vi besøgte, var Skt. Antonius-klostret, og tre af os blev og overnattede til søndag. Vi vandrede ikke, som vi havde tænkt os, for regnen blev ved, men vi nød godt af stilheden og roen og de smukke omgivelser.

Udsigt over munkenes terrasseplantage.

Klostret er bygget op ad klippen, som I kan se på det første billede. Flere steder er grotterne og de naturlige formationer brugt i byggeriet, og ved siden af klostret er en naturlig grotte lavet til et smukt kapel også indviet til Skt. Antonius. Der er stille og fredfyldt, men ved det lille alter er lænkerne en foruroligende detalje. Tidligere bragte familier deres psykisk syge til Skt. Antonius-grotten for helbredelse, og de særligt svære tilfælde blev efterladt i lænker. Måske kan kan man som bedende der i grotten se de tomme lænker som et symbol på helbredelse og frihed, men for mig var de mest en uhyggelig påmindelse om en barsk fortid. Jeg lukkede øjnene, da jeg bad derinde.

Alteret i grotten med lænkerne og et billede af Skt. Antonius.

Vi havde cirka en halv time, hvor regnen stoppede. Vi skyndte os ud og gik en hurtig tur gennem munkenes plantage, hvor vi fik lov til at spise khaki-frugter plukket direkte fra træet. Efter halvanden måned i Beiruts lune sensommeragtige efterår var det noget af det bedste at se smukke efterårsfalmede træer.

(Turistinformation: Det koster kun 20.000 pund, cirka 80 kroner, at overnatte på meget pæn sovesal i klostret, så hvis man er i Libanon og vandrer i dalen, hvilket som sagt er et must, skal man virkeligt tage en nat der - også selv om de, der arbejder der på hostellet, diskuterer på arabisk fra morgen til aften. Ikke nødvendigvis særligt fredfyldt, men meget middelalderkloster-autentisk.)