Min syriske studiekammerat fortalte denne vits over aftensmaden forleden:
"Tre agenter fra henholdsvis CIA, KGB og det syriske efterretningsvæsen mødes for endeligt at finde ud af, hvem der er verdens bedste efterretningstjeneste. De bliver enige om at afgøre det ved en enkel prøve: Hver agent skal gå ind i den store skov og fange et æsel. Den, der hurtigst kan fange et æsel, har vundet.
Først går CIA-manden ind i skoven. Efter 5 minutter kommer han trækkende med et æsel.
Så er det KGB-mandens tur. Han kommer ud med et æsel efter et kvarter.
Til sidst er det den syriske agents tur. Han går ind i skoven, og de andre venter. Der går et kvarter, en time, en dag, tre dage. Til sidst bliver de enige om at gå ind for at kigge efter ham. De leder og leder, og langt inde i skoven fanger de et glimt af ham mellem træerne. De løber hen til ham og ser, at han har fanget en kanin, som han ryster og ryster, mens han råber: "Indrøm, at du er et æsel! Indrøm, at du er et æsel!""
No comments:
Post a Comment