Det er travl december i Beirut, og det
er tyndet ud i undervisningen – i dag går skolen på juleferie
indtil 2. januar. Vi ser ikke meget til det eksotiske eller fremmede
Libanon, tværtimod er julen særdeles velkendt (blot lidt mere
kitschet). Allerede før 1. søndag i advent pyntede vi skolen op med
en hel masse plastic, og kort efter fulgte butikkerne i området trop
med samme udsmykningsstil. Det er sjovt, hvordan det pludseligt er
meget tydeligt, hvem der er kristne; i modsætning til hjemme i
Danmark er et blinkende plasticjuletræ her et statement (selv om jeg
godt har hørt lidt om de meget alvorlige gryende juletræskriser
hjemme i Danevang).
Julen er også det tidspunkt på året,
hvor det danske community i Beirut kommer ud af busken. Ambassaden
havde fundet en kirke, vi kunne låne, så den 1. december holdt Arne
Kappelgaard adventsgudstjeneste for 40-50 udlandsdanskere. Der er
ikke nogen dansk kirke her, så det er årets eneste danske
gudstjeneste. Nogle nordmænd havde også sneget sig med for at få
lidt skandinavisk julestemning. I aften holder ambassaden julefest.
På skolen er mange taget hjem til jul,
men vi er en håndfuld tilbage til at nyde stilheden. Og jeg er i
gang med at planlægge en julemiddag d. 25., som kan tilfredsstille
både sydafrikanske, nigerianske, palæstinensiske, tyske og danske
smagsløg.
Her fra Beirut ønskes alle bloglæsere
en glædelig jul. Eller som vi siger her i Mellemøsten: Eid
Milad-Majid - !عيد ميلاد مجيد
No comments:
Post a Comment